Privatlivspolitik
Ifølge Psykologloven og Bekendtgørelsen om psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser er jeg forpligtet til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig.
Jeg har tavshedspligt ift. det, du fortæller under samtalerne, men det er lovpligtigt, at jeg noterer og opbevarer oplysninger om dig, og det vi taler om. Jeg har pligt til at opbevare dine oplysninger i 5 år. De oplysninger, du giver til mig kommer ikke videre med mindre der er risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre. Så har jeg oplysningspligt.
Herudover kan dine oplysninger videregives til fx regionens afregningskontor i forbindelse med afregning, til forsikringsselskaber, ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser, Styrelsen for Patientsikkerhed, Psykolognævnet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos mit kliniksystem, EG, samt via mit mailsystem, hvor jeg har installeret sikker mail R-mail, hvorigennem alle dine personfølsomme oplysninger formidles.
Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret). Hvis du mener, at de persondata, jeg behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet eller slettet. I så fald skal du henvende dig til mig, så vi får det løst. Og jeg indhenter eller videregiver ikke oplysninger om dig uden dit samtykke.
Min hjemmeside placerer cookies, og du kan selv slette disse på din computer/tablet.
Disse oplysninger er selv forfattede og kopiering er strafbar.