Angst

Kan du genkende…

• Bekymrer du dig meget om hverdagsting så som jobbet, familien og økonomi?
• Får du angstanfald, hvor du tror du skal besvime eller at du er tæt på at dø?
• Har du katastrofetanker og frygter det værste?
• Tænker du meget over om der sker noget med dig eller dine nærmeste?
• Bliver du frygtelig nervøs, når du skal holde en præsentation på arbejde eller skal spise i kantinen?
• Er du bange for dit helbred og for at fejle noget alvorligt?
• Er du bange for at flyve eller for at at køre bil?

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom glæde og vrede, og er en hensigtsmæssig reaktion, der skal sikre vores overlevelse i farlige situationer. Angsten gør, at man går i alarmberedskab og reagerer hurtigt og instinktivt, så man kan flygte fra eller kæmpe mod en trussel. Det er smart, hvis du står i en farlig situation, som hvis du fx. er ved at gå ud foran en bil eller bliver angrebet af et farligt dyr.

Men nogle oplever overdreven bekymring og angst i situationer, der ikke burde udløse angst, fx. i hverdagssituationer som at købe ind eller at skulle spise frokost i kantinen. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. 

Der er en glidende overgang mellem normal angst og en angstlidelse. Mange bliver nervøse, når man fx. skal til jobsamtale, holde et foredrag eller møde nye mennesker. Men når angsten kommer til at blive styrende for ens adfærd og påvirker ens daglige funktionsniveau, er det vigtigt at opsøge professionel hjælp.

Angst er den psykiske lidelse i Danmark, som flest mennesker lider af. 

Symptomer på angst

Symptomer på angst kan inddeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige angstsymptomer. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. 

Fysiske angst-symptomer er fx. hjertebanken, åndenød, hyperventilering, rysten, kvalme, svimmelhed, mundtørhed, koldsved, uro i maven, søvnproblemer, hedeture og prikken og snurren i fingrene.

Psykiske angst-symptomer er fx, tankemylder, katastrofetanker, anspændthed, koncentrationsbesvær, bekymring, usikkerhed og en følelse af skam og skyld.

Adfærdsmæssige angst-symptomer kan deles op i undgåelsesadfærd (man prøver at undgå det, der udløser angsten) og sikkerhedsadfærd (det kan være noget bestemt, man gør eller har med sig i frygtede situationer for at føle sig tryg og forhindre, at det frygtede sker, fx. at man medbringer en pose til at trække vejret i, eller at man kun kan køre bil, hvis der er en anden med).

De psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Der kan opstå det, man kalder angsten for angsten, der er en angst for nye angstsymptomer og anfald.

Forskellige typer af angst

Hvornår og hvordan angsten kommer til udtryk og begrænser dig, hænger sammen med hvilken form for angst du oplever:

Panikangst: ved panikangst oplever man tilbagevendende angstanfald/panikanfald, som kommer pludseligt og uden varsel, ofte med mange og voldsomme fysiske angstsymptomer. Angstanfaldene er ikke begrænset til særlige omstændigheder og kan derfor opleves uforudsigelige og ukontrollerbare.
Et anfald kan minde om et hjertetilfælde. Mange, der oplever det for første gang, tror, de er fysisk syge. Et angstanfald går som regel over efter 10-20 minutter.

Socialangst: socialangst er en angst, der optræder i relation til andre mennesker og som opleves i situationer, hvor der er mulighed for at blive bedømt eller evalueret. Der er ofte overdrevne bekymringer om, hvad andre tænker, eller angst for at komme til at opføre sig pinligt eller blive kritiseret. Det kan fx. være til personalemøder, at skulle spise i kantinen eller at deltage i fester.
Angsten kan føre til, at man undgår at deltage i eller færdes i forskellige sociale situationer for at undgå det fysiske og psykiske ubehag, man kan opleve. Og det kan så blive en selvforstærkende ond cirkel. 

Præstationsangst / eksamensangst: de fleste oplever at blive nervøse, når man skal præstere, som hvis man fx. skal til en eksamen, en jobsamtale, en date eller man skal lave en præsentation på jobbet. Man har sommerfugle i maven, hjertebanken og svedige håndflader. Det er helt normalt og er med til at øge vores fokus og præstere bedre.
Det er først præstationsangst, når nervøsiteten bliver hæmmende for det, vi skal, og når angsten tager over og bliver styrende. Præstationsangst kan begrænse en i at præstere optimalt og ubehaget kan medføre, at man så vidt muligt undgår at befinde sig i rampelyset. 

Generaliseret angst: generaliseret angst er ikke begrænset til bestemte situationer, men er en vedvarende angst, hvor man bekymrer sig mere end normalt og er i en mere eller mindre konstant tilstand af ængstelse og uro. Der ses en udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og overdrevent om hverdagens begivenheder og problemer som fx. økonomi, familie eller arbejdsløshed.

Helbredsangst / dødsangst: ved helbredsangst er man i overdreven grad optaget af sit helbred og frygten for at blive ramt af en alvorlig sygdom som fx. kræft, hjertelidelser eller sclerose. Man har tilbagevendende tanker om at have en alvorlig sygdom, og hvis man hører eller læser om en sygdom, kan man hurtigt blive bange for, at man har eller får den samme sygdom.
Man har en overdreven opmærksomhed på kroppens signaler og tolker normale kropslige fornemmelser som symptomer på fysisk sygdom. Man går tit til lægen og på trods af gentagne somatiske undersøgelser og lægens forsikringer om, at alt er normalt, er beroligelsen kun kortvarig og tvivl herom eller nye symptomer opstår. Der kan opstå en ond cirkel, hvor der skal gentagne undersøgelser og tjek til, for at give umiddelbar ro og lettelse. 

Enkeltfobi: Enkelfobier er angst, der er begrænset til specifikke situationer såsom angst for højder, angst for at flyve, angst for bestemte dyr eller angst for at køre i elevator. 

PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion): PTSD er en tilstand der kan opstå som følge af en eller flere traumatiske begivenheder. Symptomerne på PTSD kan fx. være flashbacks, stærkt ubehag ved og forsøg på undgåelse af situationer og omstændigheder, der kan minde om de traumatiske begivenheder, forhøjet alarmberedskab, vagtsomhed og mareridt.

Angst-behandling

Ved behandling af angst får du både hjælp til at håndtere den akutte angst-situation, du står i, samt hjælp til at forebygge, at du rammes af angst fremover.
Forløbet tilrettelægges altid efter din situation og dine personlige behov, men i håndteringen af angst vil der typisk være fokus på:

• Psykoedukation omkring angst (hvad er angst).
• Forståelse for årsager til din angst. I fællesskab sætter vi fokus på en afklaring af din angst, herunder hvilke symptomer på angst du oplever, omfanget af disse og betydningen af angsten i forhold til din livskvalitet.
• Vi får identificeret, hvad din angst kommer af, og sørger for hurtigst muligt at få dette minimeret.
• Redskaber til at håndtere din angst, både tankemylder og uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre.
• Træning i åndedræt og fokus på at finde fysisk og psykisk ro (mindfulness).
• Fokus på positive aktiviteter og glæde i dit liv.
• Rådgivning om forebyggelse af fremtidig angst.

Målet med angstbehandlingen er, at du lærer at håndtere den, så den ikke styrer dit liv.