Stress & Arbejdsrelaterede forhold

Kan du genkende…

• Kæmper du for at nå alle dine opgaver?
• Har du tankemylder og svært ved at sove?
• Har du svært ved at overskue ting og træffe beslutninger?
• Føler du, at du ikke slår til, hverken på jobbet eller privat?
• Har du svært ved at koncentrere dig, og glemmer du ting, du plejer at kunne huske?
• Føler du dig rastløs og har svært ved at geare ned?
• Har du mistet overblikket, er træt og mangler overskud til andre mennesker?
• Har du symptomer som hjertebanken, indre uro, tankemylder, svimmelhed og hovedpine og bliver du hurtigere irriteret, trist eller ængstelig?

Hvad er stress?

Stress er en tilstand der kan opstå, når de krav og udfordringer, man udsættes for, overstiger ens ressourcer. Krav og forventninger kan både komme udefra og indefra, altså fra én selv. Stress kan opstå, når du over tid oplever en situation som fastlåst, og din mulighed for at tilpasse dig eller løse situationen virker umulig.

Kortvarig og langvarig stress

Kortvarig stress er en naturlig og ufarlig tilstand der hjælper os med at presse os selv og præstere maksimalt, fx. i forbindelse med eksamen, deadlines på arbejde eller kortvarige konflikter. Her udløses korttids-stresshormonerne adrenalin og nor-adrenalin, som aktiverer vores kamp-flugt-system, og som hjælper os med at yde vores bedste. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.

Langvarig stress er derimod en alvorlig og skadelig tilstand at være i, primært på grund af udskillelsen af kortisol, som er vores langtids-stresshormon. Når vi går i en langvarig stress-tilstand, og der udskilles stress-hormoner over længere tid, sættes kroppen i alarmberedskab og denne tilstand vil med tiden udmatte kroppen. Langvarig stress opstår som sagt, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem.

Årsager til til langvarig stress kan fx. være: belastninger på arbejdet som for eksempel længerevarende overarbejde eller mangel på ressourcer, alvorlige begivenheder i dit liv som fx. dødsfald eller skilsmisse eller manglende fritid og hvile.

Ofte skyldes langvarig stress en kombination af belastninger på flere livsområder.

Grænsen mellem kortvarig og langvarig stress er glidende, og derfor kommer stress typisk snigende. Man får ofte ikke gjort noget ved det, før det er for sent.

Det er optimalt, hvis man kan formå at forebygge begyndende stress og tage sin stress-tilstand i opløbet, inden den når at udvikle sig til en mere alvorlig tilstand. Men personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke sagt fra og bedt om hjælp i tide. Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem.

Symptomer på stress

Symptomer på stress kan deles op i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer:

• Fysiske stress-symptomer er fx.: hjertebanken, trykken for brystet, hovedpine, mavesmerter, indre uro, fordøjelsesproblemer, kvalme, svimmelhed, muskelspændinger som fx. smerter i nakke og skuldre og nedsat immunforsvar.
  
• Psykiske stress-symptomer er fx.: træthed og irritabilitet, hukommelses- og koncentrationsbesvær, vrede, ængstelighed, dårligt humør, ubeslutsomhed, en følelse af skam og af at være svag, tankemylder og vedvarende bekymringer.
  
• Adfærdsmæssige stress-symptomer er fx.: søvnløshed, nedsat præstationsevne, tendens til social tilbagetrækning og øget sygefravær.

Det er meget individuelt hvilke og hvor mange symptomer, man oplever ved stress. Nogle får primært fysiske symptomer som ondt i maven eller hovedpine, mens andre primært får psykiske symptomer som tankemylder og angst. Dog er det vigtigt at reagere på alle typer symptomer, da det er signaler fra kroppen om, at der er noget galt.

Det er vigtigt at få behandlet stress i tide, da det er en alvorlig lidelse. Langvarig stress kan, ubehandlet, medføre alvorlige lidelser som hjerteproblemer, allergier, type 2-diabetes, angst, depression og udbrændthed (burn out).

Jo længere tid du har været stresset, desto større konsekvenser har det for dig, dit helbred og dine omgivelser. Og desto længere tid vil det kunne tage at blive rask.

Stress-behandling:

Ved behandling af stress får du både hjælp til at håndtere den aktuelle stress-situation, du står i, samt hjælp til at forebygge, at du rammes af stress fremover. 

Forløbet tilrettelægges altid efter din situation og dine personlige behov, men i håndteringen af stress vil der typisk være fokus på:

• Psykoedukation omkring stress (hvad er stress).
• Forståelse for årsager til stresstilstanden. I fællesskab får vi identificeret, hvad der stresser dig, og sørger for hurtigst muligt at få dette minimeret, både på arbejde og privat.
• Redskaber til at håndtere tankemylder og uhensigtsmæssige tankemønstre.
• Redsskaber til energiforvaltning.
• Redskaber til at skabe overblik, prioritering og planlægning.
• Rådgivning om kommunikation i forhold til arbejdspladsen og privat.
• Rådgivning om søvn.
• Træning i åndedræt og fokus på at finde fysisk og psykisk ro (mindfulness).
• Rådgivning om grænser, hvis du har svært ved at sige nej.
• Redskaber til at arbejde med dit selvbillede/din selvopfattelse – hvem er jeg nu?
• Fokus på positive aktiviteter og glæde i dit liv.
• Står du på kanten af en sygemelding eller er du sygemeldt får du rådgivning om, hvordan det foregår, og hvornår og hvordan du vender godt tilbage til arbejdet (hvis du skal det).
• Rådgivning om forebyggelse af fremtidig stress.

Målet med behandlingen er, at du lærer at håndtere din stress, så dine symptomer mindskes og med tiden forsvinder, så du igen kan få ro og glæde i dit liv.